Det første jeg tænker på, da vi træder ind på Ramada Resort i Bodrum er hvor utrolig stilfuldt, cool og minimalistisk det er. Man skulle næsten tro, at det var en skandinav, der havde stået for design og indretning. Alt er bare gennemført lækkert og smukt. Ikke nok med det, så ligger Ramada Resort på en bakketop i udkanten af Bodrum, og det betyder, at her er en mageløs udsigt over Bodrum, Kos, bugten med de mange små skibe og bjergene i baglandet. Nogle gange kan omgivelser forøge ens selvværd, og det er lige præcis hvad der sker, når man befinder sig på Ramada Resort.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Lobbyen fortsætter ud til en delvist overdækket terrasse med store bløde møbler (selvfølgelig i lækre materialer). Terrassen forsætter ned til det lavereliggende poolområde, og op til øverste terrasse, hvor du også finder restauranten. Det hele er omkranset i smuk forening af nerier, lavendel, oliventræer, citrontræer og bananpalmer. Det er godt, at Bodrum er en så spændende og betagende by, ellers ville man aldrig forlade hotellet!

En terrasse her, en terrasse der…

Det skorter ikke på udendørs arealer og terrasser på mange forskellige niveauer, som alle har deres unikke udsigt og vinkel på hotellets detaljer. Byggestilen kan minde om funkisstilen, hvilket medvirker til det skandinaviske udtryk. Jeg var ret begejstret for vandbassinet, som spreder sig rundt om den forreste del af hotellet, og som giver et stramt og rent udtryk, for ikke at tale om svalegangen overdækket af en træpergola, der elegant eskorterer os over til en anden afdeling af hotellet.

Fusionskøkken, sushi og tindrende aftenlys

Når måltiderne skal indtages, er der tre restauranter at vælge mellem. Hovedrestauranten byder på buffet, både aften og morgen med en blanding af lokale tyrkiske og internationale retter. Hvis du vil have den bedste udsigt til din middag, skal du dog vælge The Club Restaurant på den øverste terrasse, hvor der bliver serveret a la carte fusionsretter og en fabelagtig udsigt over Bodrums aftenlys. I sushirestauranten kan du også få udsøgt, frisklavet sushi.

Når motion bliver sjov

tMan spiser godt på Ramada Resort, så måske er det meget godt, at der er rig mulighed for at forbrænde nogle kalorier under opholdet. Faktisk kan du både dyrke tennis, squash og spinning, benytte fitnessrummet, få et tyrkisk bad og selvfølgelig tage en dukkert i swimmingpoolen. Ramada har selvfølgelig også sin egen strand, med badebro og gratis transfer fra hotellet. Glæd dig også til en tur i den lækre SPA og den opvarmede indendørs swimmingpool, hvis du kommer uden for sommermånederne.

Godt at vide om Ramada Resort

Ramada Resort ligger i udkanten af Bodrum, og der er godt 4 km til centrum. Du kan tage dolmussen eller en taxi ind til byen.

Hotellet egner sig godt til par, men børn i alle aldre er velkomne, og endog også kæledyr, hvis det skulle friste.

Der er to km til kysten, hvor Ramada har sin egen strand. Her er der sandstrand og badebro samt en cafe hvor du kan stille sulten og tørsten. Hotellet tilbyder gratis transfer til stranden.

Læs mere om Ramada Resort Bodrum

Officiel kategori

Hideaways' kategori

399 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • St. Peterborgen - ca. 5 km
  • Kaninøen - ca. 21 km
  • Myndosporten (Gümüslük) - ca. 2 km
  • Dedeman Aquapark i Ortakent - ca. 5 km
  • Pamukkale - ca. 251 km
  • Ephesus - ca. 179 km

Værelser

Værelserne er af pæn størrelse (de mindste omkring 30 m2) og lyst og venligt indrettet. Standardværelserne har fransk balkon med udsigt til enten haven og byen eller havet. Her finder du alt hvad du forventer på et hotelværelse, som aircondition, minibar, roomservice, gratis wi-fi, pengeskab, hårtørrer… og tøfler. Badeværelserne er fine, men ikke rummelige.

Hvis du vil have mere plads kan du vælge en juniorsuite, som også har fransk altan. Vælg en suite hvis du vil have rigtig godt plads, flere stuer og soveværelser og privat terrasse og jacuzzi med udsigt over bugten og Bodrum.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Ramada Resort Bodrum:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Kavakli Sarnic Way, 1531 Street, nr. 6
48470 Bodrum

Koordinater

Latitude: 37.0372
Longitude: 27.3933

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Boutique 5 Hotel & SPA
Grækenland, Rhodos
  • Nærmeste lufthavn: 59 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Myconian Imperial Resort
Grækenland, Mykonos
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Domes of Elounda
Grækenland, Kreta, Elounda
  • Nærmeste lufthavn: 71 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool