Da jeg sidder i taxaen på vej til Sokullu Pasa Hotel, er jeg igen henrykt over Istanbul. Den strategiske beliggenhed mellem to verdensdele og to have fremstår tydeligt med den asiatiske og den europæiske del af Istanbul. Helst bor jeg i den europæiske del, men besøger ofte og gerne den asiatiske. Modsætningerne er spændende, interessante og livgivende. Da jeg ankommer til hotellet, beder jeg, som jeg plejer, taxaen om at stoppe et par hundrede meter fra indgangen. Det sidste stykke hen til det hotel, som jeg skal inspicere, kan jeg lide at slentre i ganske langsomt tempo.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Så får man mulighed for at indsnuse såvel stemning som atmosfære, før man kommer ind i lobbyen. Jeg noterer med tilfredshed, at omgivelserne er lokalt prægede, og at både lyde og dufte er autentiske. Vasketøj hænger til tørre udenfor lejlighedernes vinduer, små børn leger i gyderne, ja, dette er ganske rigtigt Istanbul.

Tæppehandleren bliver hotelejer

Straks efter at jeg ankommer til Sokullu Pasa Hotel, bydes jeg velkommen af ejeren, Erhan Diskaya og hans unge, elegante kone. Vi slår os ned i loungegruppen, lige inden for den smukke, stenlagte indergård. Selv om det er i midten af januar, så lyser solen fra en knaldblå himmel og termometeret er kravlet et godt stykke op over femten grader. Erhan er, foruden at være hotelejer, også en velkendt forhandler af ægte tyrkiske tæpper. Det forklarer, hvorfor man finder smukke gulvtæpper overalt på hotellet. Erhan er også omhyggelig med, at kunsten på væggene skal være ægte varer, og det er ikke nødvendigt at være kunstkritiker for at kunne notere sig dette.

Restaurant med tusindårige aner

Her findes der fantastiske forudsætninger for at skabe en fabelagtig restaurant, som kom den ud af Tusind og en nat. Der er stenmure med antikke søjler - men bortset fra det er det hele bare en stor skuffelse. Moderne og lidt kedelige møbler skruer væsentlig ned for oplevelsen. Da jeg en smule provokerende spørger Erhan om valget af møbler, går han straks i forsvarsstilling og mener, at det er flot. Han tilføjer hurtigt, at et boutique-hotel skal bære præg af ejerens smag for stil og detaljer. Men det er, som om indendørsarkitekten har haft fri netop den dag, da restaurantens design blev bestemt. Restauranten er vel god nok, men tænk bare, hvis jeg havde fået nogle dage…

Aktiviteter og faciliteter

  • Restaurant, som kunne have været taget ud af Tusind og en nat
  • Lobbybar, som er det naturlige samlingspunkt
  • Indergård med et behageligt miljø
  • Du bor på første parket! Ud at mærke atmosfæren se seværdighederne!!

Værd at vide om Sokullu Pasa Hotel

Hotel Sultania er, hvad vi kalder et cityhideaway. Unikt, specielt og særpræget, altid med en fabelagtig beliggenhed, der gør, at du til fods kan opdage alle nærområdets hemmeligheder. Når du har lyst, kan du altid nemt flygte tilbage til dit gemmested.

Indretningsstilen er dristig med mange detaljer i høj kvalitet. Epitetet nyt møder gammelt passer godt ind, selv om man ind imellem finder lidt for mange overraskelser. Det ene sekund er standarden femstjernet, det næste trestjernet - det er det, jeg mener med, at hotellet er svært at definere.

Anlægget blev opført i det attende århundrede som en familievilla til en af sultanens rådgivere. Bygningen er blevet renoveret flere gange, og for tyve år siden blev den til et hotel. Erhan overtog stedet for fire år siden og forvandlede Sokullu Pasa Hotel til et boutique-hotel. Han er lykkedes med mange af sine intentioner.

Derfor rejser vi gerne hertil igen

Jeg kan lide den gamle by! Her finder man duftene, lydene og masser af atmosfære. Indretningen på Sokullu Pasa Hotel er spændende og vinder i det lange løb. Jeg vil også gerne få mulighed for at komme med nogle små tip til Erhan med hensyn til møblerne i restauranten. Jeg må dog være forsigtig, da jeg hurtigt kunne mærke, at det var lidt af et ømt punkt. Men man skal aldrig give op.

Læs mere om Sokullu Pasa Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
572 anmeldelser

Hoteltype

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Se alle

Kort og afstande

  • Gulhane Park, et fredfyldt sted midt i det pulserende Istanbul – 1,4 km
  • Topkapi Palace, her boede sultanerne – 1,3 km
  • Spice Bazaar, til størrelsen kun overtruffet af Grand Bazaar – 1,6 km
  • Hagia Sophia, et imponerende bygningsværk – 1,1 km
  •  Den Blå Moské, en enorm moské, beklædt med blå fliser – 800 m
  • Grand Bazaar, verden ældste og største overbyggede basar – 1,1 km
  • Taksim Square, fantastisk shopping- 4,9 km
  • Atatürk lufthavn – 16.9 km
  • Sabiha Gökçen lufthavn – 39 km

Værelser

Indretningsstilen er både chik og trendy. Man bliver overrasket samtidig med, at designet er vanskeligt at definere. Til at begynde med er jeg i tvivl, men lidt efter lidt begynder jeg virkelig at værdsætte stilen. Der er ingen tvivl om, at dette er et boutique-hotel. Værelserne er udrustet med alle bekvemmeligheder, som i hvert fald jeg finder nødvendige. Her findes naturligvis aircondition, Wi-Fi, minibar, sikkerhedsboks etc.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Sokullu Pasa Hotel:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Kücük Ayasofya Mah. Sehit Mehmet Pasa Sk. No:3
34400 Istanbul

Koordinater

Latitude: 41.0038
Longitude: 28.9725

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Tyrkiet, Istanbul
  • Nærmeste lufthavn: 40 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Tyrkiet, Istanbul
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Tyrkiet, Istanbul
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant