Storbyferie i Istanbul

Besøg Istanbul, og stå med et ben i både asiatisk og europæisk kultur. Tyrkiets pulserende storby deles i to af Bosporusstrædet, og byen ligger derfor i begge verdensdele. Mod vest i den europæiske del er masser af liv og stemning, og det er derfor ofte her, turister opholder sig. Mod øst er den asiatiske del af byen beliggende, og her er mulighed for rolige gåture langs vandet. Uanset hvor i Istanbul du færdes på din storbyferie, vil du blive mødt af glade og venlige tyrkere med åbne arme.

Byzans, Konstantinopel, Istanbul. Den smukke storby i Tyrkiet har haft mange navne. Navnet Byzans - eller Byzantium - stammer fra dengang, hvor byen var en græsk koloni. Senere kom navnet Konstantinopel til, da Konstantin den Store flyttede hovedstaden i Romerriget hertil fra Rom. Først i 1931 fik byen sit nuværende navn. Istanbul huser i dag omkring 15 millioner indbyggere og er derfor Tyrkiets mest tætbefolkede by. Over de seneste år er Istanbul blevet en populær feriedestination for storbyrejser.

Fra både Kastrup, Billund, Aarhus og Aalborg kan du rejse med fly til Istanbul. Hvor nogle afgange går direkte til byen, er det i andre tilfælde nødvendigt med en mellemlanding. Flyver du direkte til Istanbul fra eksempelvis Billund eller Kastrup Lufthavn, tager turen omkring 3 timer og 15 minutter. Du kan altså inden for overskuelig tid stå med benene i Tyrkiet klar til en forlænget weekend. Prisen på fly til Istanbul varierer naturligvis afhængigt af, hvilken afgang du vælger, men ofte er det muligt at finde returbilletter til billige penge. Brug vores søgemaskine til at finde billige flybilletter, som du kan kombinere med et af vore håndplukkede hoteller i Istanbul.

I Istanbul lander du i den helt nye Istanbul Havalimani Lufthavn, som blev åbnet i 2018. Herfra er det muligt at tage særlige lufthavnstaxaer ind til byen, eller benytte den nye metrolinje. Centrum af byen ligger omkring 35 km fra lufthavnen. Et tip er her at have hotellets adresse skrevet ned på tyrkisk, da mange tyrkere ikke taler så godt engelsk. Rundt i Istanbul er det muligt at rejse med metro, sporvign og færge. Omkostningerne til offentlig transport er langt lavere, end de fleste er vant til i Danmark, og de offentlige transportmidler er derfor både praktiske og billige løsninger, når du skal fra A til B i Istanbul. 

Stå på grænsen mellem asiatisk og europæisk kultur

Som nævnt ligger Istanbul på grænsen mellem Asien og Europa. To broer forbinder de to bydele, som ligger på hver sin side af Bosporusstrædet. Der er stor forskel på den østlige og vestlige del af Tyrkiet. Byens moderne og pulserende centrum er at finde i den europæiske del af byen, hvorimod du i højere grad vil opleve autentisk tyrkisk stemning i byens vestlige del. 

Ægte tyrkisk stemning finder du især også på Den Store Basar. Her er alt, hvad øjne og hjerte begærer af tyrkiske specialiteter, tøj, smykker og alt derimellem. Og priserne er langt under det, vi er vant til i Danmark. Der er derfor alle muligheder for at slå sig løs på sin storbyferie i det sydøstlige paradis. 

De mest spektakulære og særlige seværdigheder finder du i den europæiske bydel. Heldigvis ligger de fleste af disse indenfor forholdsvis kort afstand til hinanden, og du kan derfor opleve de fleste på én dag. Den Blå Moské er et af Istanbuls mest storslåede bygningsværker og absolut et besøg værd på sin storbyrejse. Moskéen ligger i Sultanahmet-kvarteret, hvor du også finder Topkapi-paladset og Hagia Sofia. Topkapi-paladset er i dag omdannet til et museum, hvor en stor samling historiske tyrkiske skatte er samlet. Hagia Sofia er det største monument i Istanbul. Begge bygningsværker er bestemt et besøg værd, når du tager ud for at opleve Tyrkiets kultur og historie.

Også Istanbuls asiatiske bydel byder på masser af kulturelle oplevelser. Dog er selve stemningen mere kendetegnende for dette område snarere end bestemte bygninger eller seværdigheder. Du kan sejle fra den vestlige europæiske del og til den asiatiske bydel på omtrent 20 minutter.

Et slaraffenland for madelskeren

Elsker du at prøve nye retter og specialiteter på din ferie? Istanbul er byen, som du bør rejse til. I Istanbul har du nemlig alle muligheder for at komme hjem med et hav af unikke madoplevelser i bagagen. Naturligvis må du ikke snyde dig selv for falafler og kebab, som tyrkerne er nogle af dem, der serverer allerbedst. Prøv også Tyrkiets svar på frikadeller – Köfte – eller den traditionelle Börek, som er filodej fyldt med alverdens lækkert fyld fra det tyrkiske køkken.

Som i mange andre storbyer kan det ofte betale sig at søge ind ad Istanbuls mindre sidegader, når aftenens spisested skal findes. På de mindre turistede steder er maden ofte mere velsmagende, priserne er lavere og stemningen mere autentisk. Uanset hvor du vælger at spise, når du besøger Istanbul, er du dog garanteret masser af krydderier og store smagsoplevelser – og ofte kan du finde de helt særlige lokale perler ikke langt fra dit hotel.

Shoppingmuligheder i Istanbul

Mange turister rejser fra Istanbul med mere end ferieminder i kufferten. Byen giver nemlig også mulighed for et hav af shoppingoplevelser. Først og fremmest er det oplagt at tage forbi Istinye Park, som er et enormt shoppingcenter med over 300 luksusbutikker. I Istinye Park finder du blandt andet velkendte mærker som Gucci og Ce´line. Zorlu Center er endnu et shoppingcenter i Istanbul, som modsat Istinye Park ligger mere centralt i byen. 

Udover shoppingcentre med luksusbutikker finder du naturligvis også et væld af tyrkiske markeder og mindre lokale butikker i Istanbul. Besøg eksempelvis Nisantasi-omra°det, hvor der både er varer i den dyre og billige ende af prisskalaen – og fremfor alt ægte tyrkisk stemning.

Godt at vide, inden du pakker kufferten

Når du rejser til Istanbul på storbyrejse, vil du skulle stille uret en time frem og tilsvarende en time tilbage, når du rejser hjem til Danmark igen. Møntfoden i Istanbul og resten af Tyrkiet hedder Tyrkisk Lira. Tyrkisk Lira har i flere år været svingende, hvilket blandt andet har resulteret i, at det for danskere har været særdeles billigt at holde ferie i Tyrkiet. Her kunne man nemlig komme langt for sine penge. Sådan forholder det sig også i dag, og priserne i Tyrkiet er generelt lavere end herhjemme. 

Temperaturerne i Istanbul er generelt en smule højere end i Danmark over hele året. Du kan derfor ofte komme til at opleve sensommeren helt hen i oktober, ligesom vintermånederne sjældent kommer under 8-10 grader i gennemsnit. Mange vælger desuden at rejse til Istanbul om sommeren, hvor der for det meste er omkring +25 grader.

>> Læs også om pakkerejser til Tyrkiet
>> Find et håndplukket luksushotel i Tyrkiet

>> Læs mere om storbyferie

Kort over Istanbul

Populære hoteller i Istanbul

Tyrkiet, Istanbul
9,4
Fabelagtigt
1123 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 22 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Tyrkiet, Istanbul
9,1
Fabelagtigt
1104 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Tyrkiet, Istanbul
9,1
Fabelagtigt
505 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 18 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant