Provence møder Tyrkiet her på det lille La Vista Boutique Hotel & SPA i den hyggelige by Kusadasi. Og navnet La Vista er ikke grebet ud af den blå luft - her får du nemlig udsigt for alle pengene over det dybblå Ægæiske Hav og den græske ø Samos. Med La Vista Boutique Hotels romantiske stil, er hotellet det perfekte valg for parret, der gerne vil nyde tosomheden og samtidig bo i gåafstand til hyggelig Kusadasi med gode restauranter og butikker.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Jeg ankommer sent til Kusadasi, som er første stop på min rejse i Tyrkiet, og i nattens mulm og mørke bliver jeg modtaget af en venlig receptionist og hotellets ejer, og bliver indkvarteret på La Vista Boutique Hotel. Fra min balkon fornemmer jeg, at udsigten må være noget helt særligt, men jeg havde alligevel ikke forventet det syn jeg vågner til. Godmorgen, og velkommen til den Tyrkiske Riviera!

Mød mr. Gökahmetoglu

Hotelejeren med det mundrette navn, Mr. Baris Gökahmetoglu, og som jeg mødte ved ankomsten, ville bare gerne være der for at hilse på, når en pige helt fra Danmark havde valgt et sådant ukristeligt tidspunkt til sin ankomst, blot for at se hans lille hotel. Det er lige præcis den form for stolthed, der kendetegner et godt, familiedrevet hotel, og som jeg sætter så stor pris på. Når jeg bevæger mig rundt på La Vista Boutique Hotel, mærker jeg tydeligt inspirationen fra Provence. De mange detaljer, som gamle jernstole i haven, hængende lanterner og stribede puder er med til at sætte en romantisk stemning. Og det er da også mest par jeg finder her, i alle aldre vel at mærke. Ved morgenmaden sidder de og hygger sig med planlægning af dagens udflugter, og Kusadasi er da også et rigtig godt udgangspunkt, hvis du vil udforske den tyrkiske vestkyst. La Vista Hotel har også en fin lille shabby chic butik, som er langt fra de sædvanlige hotel-souvenir butikker, hvis du er mere til shopping end kulturelle udflugter.

En morgenmad, der er værd at fortælle om

Morgenmaden ligger danskerne meget på sinde, ikke mindst når de bor på hotel. På La Vista Boutique Hotel er morgenmaden rigtig fin, med et flot udvalg af lokale delikatesser som oliven, ost, friskpresset juice, kager, solmodne figner, dadler, krydderier og saftige frugter og grøntsager. En lækker, hjemmelavet, lokalproduceret morgenmad... en perfekt start på dagen, og hvad mere kan man forlange? Tip: gå efter den lille mærkelige ost, der ligner en pastaskrue, hvis du er saltnarkoman, ellers - hold dig fra den! Restauranten har åbent til frokost og middag med en a la carte menu. I løbet af dagen kan du nyde en drink i en af de to barer, en restaurantbar og en poolbar.

Yes yes, many birds!

Som sagt ligger La Vista Boutique Hotel tæt på Kusadasi centrum, bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet. Man kan gå derned på ca. 10 min eller tage en meget kort tur med dolmussen (de lokale minibusser). Det er en flot gåtur langs vandet, forbi den lille ø Güvercinada, som faktisk har lagt navn til byen Kusadasi. Min legendariske chauffør, Ilmas, fortæller mig at kus betyder fugl og ada betyder ø, og da jeg spørger ind til, om det er fordi der er mange fugle på øen, svarer Ilmas begejstret "Yes yes, many birds!". Efter en nærmere efterforskning viste det sig dog, at det er fordi øen ligner et fuglehoved fra vandsiden. Det skal hertil nævnes at det er samme mand, der udtalte at han "talk 60%, understand 40% English" - jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Godt at vide om La Vista Boutique Hotel

La Vista Boutique Hotel ligger rigtig godt placeret, tæt på vandet og centrum. Vær dog opmærksom på, at der går en vej lige nede foran hotellet. Men fordi hotellet ligger højt over vejen, er der ikke de store støjgener, overraskende lidt, faktisk.
Det er muligt at få massage og benytte saunaen i det lille SPA-område, men hvis du ønsker et decideret SPA-ophold, har vi bedre forslag til dig.

La Vista er for voksne, og kun børn over 14 år er velkomne.

Når og hvis du nogensinde bliver træt af infinity-poolen, kan du tage en kort tur med dolmussen til Ladies Beach (mænd er også velkomne), som ligger lige syd for hotellet. Kysten omkring hotellet består mest af klipper, men der er to strandklubber lige foran hotellet, hvor du mod gebyr kan nyde dagen. Personalet på La Vista anbefaler dog Ladies Beach.

Læs mere om La Vista Boutique Hotel & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
433 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Ephesus - ca. 20 km
  • Sirince - ca. 29 km
  • Fugleøen (Güvercinada) - ca. 400 m
  • Ladies Beach - ca. 2 km
  • St. John Basilikaen - ca. 21 km
  • Pamukkale - ca. 187

Værelser

Værelserne på La Vista Boutique Hotel er store, lyse og romantisk indrettede i samme provencestil som resten af hotellet. Du kan vælge mellem deluxeværelser og suiter. Forskellen er primært, at suiterne har stue og soveværelse ensuite, og du kan bestille roomservice.

Værelserne på La Vista Boutique Hotel er indrettede med den lidt tvivlsomme hotelmode, at badeværelsesvinduet vender ud mod værelset. Det er nok smag og behag om man er til dette, men heldigvis kan man rulle gardinet for. Det skal også nævnes, at badeværelserne er forholdsvis små i sammenligning med de ellers rummelige værelser.

Alle værelser har stor, møbleret balkon med havudsigt.

Det får du på værelset:

  • Fladskærms tv
  • Gratis wi-fi
  • Hårtørrer
  • Minibar
  • Aircondition
  • Kaffe/te faciliteter (suiter)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på La Vista Boutique Hotel & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Mahmut Esat Bozkurt Caddesi 41
09400 Kusadasi

Koordinater

Latitude: 37.8580
Longitude: 27.2477

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

San Antonio Luxury Hotel and Suites
Grækenland, Santorini
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Skyfall Suites
Grækenland, Santorini
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Kensho Boutique Hotel & Suites
Grækenland, Mykonos
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi