Rejser til Lübeck

Der venter dig ægte middelalderstemning og et væld af kulturhistoriske seværdigheder i Lübeck. Book en rejse til Lübeck med Escapeaway i dag!

Hvert år forvandles Lübecks gamle bydel, Altstadt, når de smalle gader pyntes efter alle kunstens regler og hyggelige jule- og kunsthåndværksmarkeder indtager pladser og torve mellem de charmerende købmands- og bindingsværkshuse. Det er da også en fortryllende oplevelse for hele familien at udforske Lübecks gamle bykerne, UNESCO verdensarv, i julemåneden. Men den gamle hansestad har også meget andet at byde på resten af året.

Middelalderstemning, shopping og marcipan

Lübeck ligger i den tyske delstat Slesvig-Holsten cirka 55 km nordøst for Hamburg og er derfor et perfekt rejsemål for en forlænget weekend eller eventuelt som et stop med et par overnatninger på en kør-selv-ferie længere ned i Europa. Du kan nemt bruge et par dage på at nyde byens middelalderlige stemning og udforske de kulturhistoriske seværdigheder, såsom den mægtige Holstentor, byporten ved indgangen til den gamle bydel, Sankt Petrikirche med udsigtsplatformen, hvorfra du har det bedste vue ud over byen, rådhuset der unægtelig er et af de smukkeste i Tyskland, og de mere end 20 gamle sejlskibe i museumshavnen.

Udover de mange interessante seværdigheder er en ferie i Lübeck også populær pga. de gode shoppingmuligheder. I Altstadt, som er omgivet af vand på alle sider, gemmer der sig bag de gamle murstensfacader både moderne mærkevareforretninger, specialforretninger og småbutikker med en lang historie i byen.

I Breite Strasse, der er et af byens mest kendte handelsstrøg, ligger der udover de mest trendy modeforretninger også den berømte Café Niederegger, som anses for at være marcipanens vugge. Marcipansalonen blev grundlagt af Georg Niederegger (1777 - 1856) og er i dag stadig i familiens eje. Et oplagt sted at finde sig en sød souvenir. Prøv eventuelt også den originale marcipan-nøddelagkage med en marcipan-cappuccino og få lidt ny energi til din fortsatte udforskning af hansestaden.

Marcipan er ikke det eneste, du kan forkæle dine smagsløg med på en rejse til Lübeck. Når dagen går på hæld, kommer der for alvor liv i  byens talrige værtshuse og restauranter. Når du efter en dag med sightseeing eller shopping i Lübeck slapper af med et godt måltid, kan du prøve et andet af byens mest kendte produkter, Rotspon. Det er fransk Bordeaux-rødvin, som efter lagring på fade i Lübecks kældre bliver til den specielle Lübecker Rotspon, som er mere rund i smagen.

Strand og forlystelsespark

Har du god tid i Lübeck, er det også værd at udforske byens opland. Lejer du en cykel, er der for eksempel flere familievenlige stier uden for mange bakker, såsom langs Elbe-Lübeck-Kanalen eller helt ud til Timmendorfer-stranden ved Travemünde. Rejser du med børn til Lübeck, vil det nok også vække begejstring med et besøg i forlystelsesparken Hansa-Park, der ligger en halv times kørsel nord for byen.

Book en rejse til Lübeck med hotel

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Lübeck som passer til dig og dine planer. Søg blandt en række af de bedste udvalgte hoteller i Lübeck, kun med gode anmeldelser. Book en ferie til nettets bedste pris nu!

>> Læs også om storbyferie i Berlin her
>> Læs alt om at få en billig ferie i Tyskland her

Rejser til Tyskland

Læs mere om Tyskland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Tyskland her

Hoteller i Lübeck