Rejser til Ungarn

Velkommen til Ungarn med Hideaways, vi er specialister i rejser til Ungarn hvor du bor på nøje udvalgte hotller i din ferie. Vi tilbyder altid valgfri afrejsedag, og du kan vælge blot at bestille dit hotelophold igennem os eller  en samlet pakkerejse, der også inkluderer fly og evt. transfer tur/retur fra lufthavnen.

Verdens største kurby og idyllisk natur

Ungarn har en af Europas smukkeste og mest interessante hovedstæder, Budapest, som med rette er landets mest populære rejsemål. Byen har alt det, du kan ønske dig på en storbyferie med utallige spændende seværdigheder, anerkendte restauranter og historiske caféer. En rejse til Budapest er samtidig en rejse til verdens største kurby. Rundt om i Budapest fyldes bassiner i traditionsrige kurbade således med varmt, mineralholdigt vand fra de mange kilder, der fosser op under byen. Der findes næppe nogen bedre måde at samle nye kræfter til sightseeing end med et par timer i et af disse kurbade. Det skulle da lige være et lækkert måltid på en af byens mange gode restauranter, hvor der nu til dags serveres meget andet end gullasch, omend denne klassiker næsten er et must at prøve mindst én gang, mens du er i Ungarn. Her fås den i et utal af variationer, der smagsmæssigt er af en helt anden kaliber end den udgave, der ofte sættes på de danske spiseborde.

Ungarn er dog meget mere end Budapest. Allerede hvis du bevæger dig lidt ud i udkanten af byen, vil du fornemme, at en rejse til Ungarn også er en chance for at nyde skønne naturområder og et idyllisk kulturlandskab med mindre, historiske byer og slotte. Hovedstadens indbyggere søger selv gerne ud til Donauøerne eller Buda-bjergene for at slappe af i grønne omgivelser lidt på afstand af den pulserende storby.

Begiver du dig endnu længere væk fra Budapest, kan du i den nordlige del for eksempel udforske Ungarns lave bjergkæder, der indbyder til vandre- og cykelture. I samme region vil du se, at mange af bakkerne er dækket af vinstokke, og der er rig mulighed for at komme på besøg i en af vinkælder for at smage på vinen, der høstes fra dem.  Drager du i stedet mod vest fra Budapest, er Balatonsøen et oplagt rejsemål. Centraleuropas største ferskvandssø er med sit lune vand perfekt til en aktiv ferie, ligesom landskabet omkring søen med både natur- og kulturattraktioner byder på mange udflugtsmuligheder. Terrænet omkring søen er for eksempel velegnet til cykelture, hvor du i roligt tempo på kortere eller længere etaper besøger hyggelige byer og naturområder.

Bestil din rejse til Ungarn hos Hideaways, hvis du ønsker at bo på et håndplukket hotel, der giver dig en ideel base for at udforske dette smukke land i dit eget tempo.

Læs mere om Ungarn

Seværdigheder

Jeg har her udvalgt nogle få af de seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Ungarn. Beskrivelsen er udelukkende ment som en inspiration til din rejse, og der tages forbehold for faktuelle fejl. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder, anbefaler jeg dig at læse vores blog med inspiration til ferien, hvor du kan finde spændende artikler om vores andre rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Budapest

Budapest er ikke bare Ungarns hovedstad, men også den mest folkerige by i Ungarn og den tiende-største by i EU med omkring 1.8 millioner indbyggere. Budapest er et førende finansielt center i Østeuropa og ligger nummer et på listen over innovative byer i Øst- og Centraleuropa og huser blandt andet det europæiske institut for innovation og teknologi. Byen er også blevet kåret til den smukkeste by i Europa flere gange og til den bedste by i Central- og Østeuropa at bo i. 

Blandt byens største attraktioner er det centrale område af byen langs Donau-floden, som er blevet klassificeret som verdensarvssted af Unesco og som rummer mange af byens største seværdigheder, herunder det ungarske parlament (det tredje-største parlament i verden og Ungarns største bygning), Buda-slottet, fiskerbastionen, Gresham-slottet, Széchenyi-kædebroen, Matthias-kirken og Frihedsstatuen.

Andre store seværdigheder i Budapest inkluderer Andrássy út boulevarden, Skt. Stefans Basilikaen, Hosök tere (Heltenes torv), Nagyvásárcsarnok (Den store markedshal), Nyugati togstation (bygget af Eiffel-konpagniet i 1877) og det næstældste metro-system i verden, kaldet "a földalatti". Byen har også omkring 80 geotermiske kilder, verdens største termiske vandhule-system, og den næststørste synagoge i verden (med plads til 3000 besøgende). 

Balatonsøen

Balatonsøen er en enorm ferskvandssø beliggende i den transdanubiske region i den vestlige del af Ungarn, som med tiden er blevet et af landest førende turistmål. 

Søen, der måler 77 kilometer i længden, 14 kilometer i bredden og har et overfladeareal på hele 592 kvardratkilometer, er den største sø i Centraleuropa. Det bjergrige område på den nordlige bred er kendt for både sin historiske karakter og som en stor vinregion, mens den flade sydlige kyst er kendt for sine mange popuære ferie-byer. Den gennemsnitlige vandtemperatur i løbet af sommeren er 25 grader, hvilket gør badning og svømning til populære aktiviteter på søen, foruden sejlads, fiskeri og andre vandsportsaktiviteter. 

Andre populære aktiviteter ved Balatonsøen er vandreture i det omkringliggende landskab, cykelture rundt om søen (der er cykelstier næsten hele vejen rundt), besøg på vingårde på nordkysten og - især for de unge - det livlige natteliv på sydkysten.

Lillafüred

Lillafüred er en lille landsby med knap 500 indbyggere, beliggende i Borsod-Abauj-Zemplén amtet i den nordøstlige del af landet, som er blevet et populært turistmål blandt både ungarske og udlandske turister, pirmært på grund af dens idyllisk beliggende palads i neo-renæssance-stil, men også på grund af byens hængende haver, naturlige huler, vandfald, klipper og det omkringliggende landskab, som er en del af Bükk nationalpark.

Hovedattraktionen, Palace Hotel, blev bygget mellem 1927 og 1930 i renæssancestil og er i dag indrettet som et hotel. Et af hotellets restauranter er en renæssance-restaurant opkaldt efter kong Matthias og hotellet er omgivet af en stor park med sjældne planter. En anden af byens attraktioner, de hængende haver, kan ses under hotellet, mellem vandløbene Szinva og Garadna. Det højeste (omend kunstige) vandfald i Ungarn, på 20 meter, finder du også her.

Byen har desuden tre naturlige huler; Anna-hulen med plante-fossiler bevaret i kalksten; István-hulen, som er en stor drypstensgrotte; og Szeleta-hulen, hvor der er fundet mange relikvier fra palæolitisk tid (ældste stenalder).

 

Læs mere

Mad og drikke

Traditionelle ungarske retter er primært baseret på kød, sæsonens grøntsager, frugt, friskt brød, mejeriprodukter og oste. Ungarn er også berømt for sine salamier og pølser af høj kvalitet og sine krydrede retter med hyppig brug af paprika. Men først og fremmest er landet berømt for retten Gullasch, der er blevet et gastronomisk vartegn for landet. Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, som du kan smage på, når du rejser til Ungarn. God appetit og god rejse!

Gullasch

Gullasch regnes ofte som Ungarns nationalret, selv om en række andre lande også gør krav på at have opfundet den.

Retten har en lang historie, der efter sigende kan spores helt tilbage til det 9. århundrede, hvor den blev opfundet af hyrder, mens de arbejdede langt væk fra deres hjem. Historien lyder, at hyrderne i mangel på et køkken tørrede kødet fra et af deres dyr i poser, som var fremstillet af et fårs mave, og bagefter tilsatte kødet vand og krydderier i det, der antages at have været den første primitive udgave af retten.

Nu om dage er retten anderledes sammensat og består som regel af kød (der kan være oksekød, kalvekød, svinekød eller lam), kartofler, løg, hvidløg, porrer, og i visse tilfælde paprika (der dog først blev en del af retten i det 16. århundrede, da krydderiet kom til Europa) og tomater (der også er en ny og valgfri ingrediens, der først blev tilføjet retten i den første del af det 20. århundrede), der blandes og koges sammen og bagefter serveres med kartoffelmos, brød, nudler eller makaroni.

Húsleves

En af Ungarns mest traditionelle og velnærende retter er húsleves, der er en langsomt kogt supperet, som - hvis man følger den klassiske opskrift - består af oksekød eller høne (men der kan også bruges kylling, kalvekød, vild and, fasan eller due), samt en eller flere grøntsager; herunder ofte en rodfrugt.

Tilberedningstiden kan tage op til 2-3 timer, hvorefter retten serveres med levesbetet (ekstra nudler), csipetke (små pasta-dumplings) eller mággombóc (kyllingelever-dumplings).

Jókai-bableves

En anden af Ungarns mange rige og kendte supperetter er jókai-bableves, som er en bønnesuppe med masser af grøntsager, røget svinekødstykker og nudler. Som så mange andre ungarske retter bliver den ofte godt krydret eller serveres sammen med chili.

Retten, der i sig selv kan udgøre en frokost eller aftensmad og ikke bare en forret, serveres med ungarsk creme fraiche på toppen og ledsages af frisk hvidt brød. Suppen er opkaldt efter den berømte ungarske forfatter Mór Jókai af den ungarske restauratør og forretningsmand Károly Gundel, der grundlagde en af Ungarns mest kendte restauranter i 1937.

Székelygulyás

Székelygulyás er en af mange traditionelle ungarske gryderetter, der består af svinekød og surkål og ofte er aromatiseret med paprika, løg og creme fraiche. Retten er opkaldt efter den ungarske forfatter József Székely, der ifølge legenden bad en såkaldt kocsmáros (taverna-ejer) om at blande resterne af en savanyúkáposzta-fozelék (en saurkraut-blanding) med sertéspörkölt (en svinekøds-stuvning), hvilket resulterede i den nye ret, Székelygulyás.

Læs mere

Rejsemål , Ungarn

Budapest

En rejse til Budapest vil give dig en oplevelse af en smuk kulturby med meget at byde på, byen har en storslået fortid som politisk magtcentrum, hvilket ses og mærkes. Byen er delt i to af floden Donau, med bydelen Buda i vest og bydelen Pest i øst.

Rejser til Budapest

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Ungarn, såsom landets geografi, befolkning og klima og transport, som kan tjene som inspiration til din ferie i Ungarn. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Ungarn dækker et område på 93.030 kvadratkilometer, der grænser op til Slovakiet mod nord, Ukraine mod nordøst, Østrig mod nordvest, Rumænien mod øst, Serbien mod syd, Kroatien mod sydvest og Slovenien mod vest. 

Ungarns geografi er traditionelt blevet defineret af sine to hovedfloder, Donau og Tisza. Landets officielle opdeling i tre sektioner, Dunántúl ("Hinsides Donau", Transdanubien), Tiszántúl ("Hinsides Tisza") og Duna-Tisza Köze ("Mellem Donau og Tisza") er en afspejling af flodernes enorme historiske betydning i Ungarns geografi.

Landet har omkring 10 millioner indbyggere, hvoraf ca. 1,8 millioner bor i hovedstaden Budapest. Andre store byer er Debrecen, Szeged, Miskolc, Pécs og Gyor.

Klima og vejr

Ungarn har et kontinentalt klima med varme somre, der har et lavt fugtighedsniveau, men hyppige regnskyl, og kolde snefulde vintre. Gennemsnitlig årlig temperatur er 9,7 grader. Den sydlige del af landet nær Pécs har et ry for middelhavsklima, men i virkeligheden er der her kun lidt varmere end i resten af landet og der sner også her om vinteren.

Varmeste måneder i året er juli og august med 21 grader i gennemsnit, efterfulgt af juni med 19 grader, mens den koldeste måned i året er januar med -1 grad i gennemsnit, efterfulgt af december og februar med 1 grad i gennemsnit.

Nedbøren i Ungarn er jævnt fordelt over året: De mest regnfulde måneder i året er maj, august og september med 70 mm i gennemsnit, efterfulgt af juni, oktober og november med 60 mm, mens den mindst regnfulde måned i året er februar med 30 mm i gennemsnit, efterfulgt af de øvrige måneder i året, der alle har 40 mm i gennemsnit.

Transport

Ungarn har et højt udviklet vej- og jernbanenet og et omfattende luft- og vandtransportsystem. Hovedstaden Budapest fungerer som et vigtigt knudepunkt for det ungarske jernbanesystem (MÁV), der har hele tre store togstationer i hovedstaden; Keleti (østbanegården), Nyugati (vestbanegården) og Déli (den sydlige banegård). Szolnok i det centrale Ungarn er den vigtigste jernbaneby uden for Budapest, mens Tiszai jarnbanestationen i Miskolc, samt stationerne i Szombathely, Gyor, Szeged og Székesfehérvár, også er vigtige stationer i det nationale jernbanenet.

Budapest, Debrecen, Miskolc og Szeged har alle et netværk af sporvogne. Hovedstaden Budapest har desuden et metro-system, som er det næstældste metrostationssystem i verden, idet dets linje 1 stammer fra 1896.

Ungarn har en samlet længde motorvej (på ungarsk kaldet "autópálya") på ca. 1.314 kilometer. Motorvejsnettet, der er i stadig udvikling, forbinder mange vigtige byer til hovedstaden, herunder byerne Dunaújváros og Baja.

Der er fem internationale lufthavne i Ungarn: Budapest Liszt Ferenc (uformelt kaldet "Ferihegy" efter dets tidligere navn), Debrecen, Sármellék (også kaldet Hévíz-Balaton Lufthavn), Gyor-Pér og Pécs-Pogány. Budapest Liszt Ferenc lufthavnen, beliggende 16 kilometer sydøst for hovedstaden, er langt den største af de fem internationale lufthavne i landet med lidt over 13 millioner passagerer om året.

 

Populært i Ungarn

Ungarn, Budapest
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator
Ungarn, Budapest
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Elevator
Ungarn, Budapest
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér