Rejser til New York

I New York - "Byen der aldrig sover" - vil du aldrig løbe tør for ting at se eller opleve. Hvad enten lysten går imod gastronomi, teater, musik, shopping, natteliv, stemning eller meget andet, så er New York leveringsdygtig døgnet rundt. Book din rejse til New York med Escapeaway i dag!

Selvom USA har mange spændende storbyer, der hver især har deres egen stil og stemning, bør New York City stå højt på din liste over steder at opleve i USA. For når alt andet kommer til alt, hvor ellers kan du finde så mange verdensberømte seværdigheder samlet på ét sted? Med alt lige fra Frihedsgudinden, Times Square, Central Park og de store bygninger på Upper East Side, er en ferie i New York aldrig kedelig.

Der er så mange ting at se og lave i denne by, som består af fem bydele, at det næsten er svært at vide, hvor man skal begynde. Du kan udforske loppemarkeder, spise en rigtig New York-pizza og beundre nogle af landets mest imponerende bygninger. Attraktioner som Empire State Building Observatory eller Top of the Rock leverer betagende udsigt over byens skyline i svimlende højder. Når du er sikkert tilbage nede på jorden, byder New York City's store parker på en vidunderlig følelse af ro.

Det bedste tidspunkt at rejse til New York City er om foråret eller efteråret, når vejret er mildt. Sommeren kan være meget varm, mens temperaturen dykker til lige over nul om vinteren, hvor der desuden ofte er et tykt snedække.

De vigtigste lufthavne i forhold til New York City er John F. Kennedy International Airport (JFK), som ligger 24 km sydøst for Manhattan; Newark International Airport (EWR) der ligger 22,5 km vest for Manhattan og LaGuardia Airport (LGA) i Queens, 13 km fra Manhattan, og du kan finde fly til alle lufthavnene i søgemaskinen.

Velkommen til USA med Escapeaway, vi er specialister i rejser til New York hvor du bor på nøje udvalgte hoteller i din ferie. Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt håndplukkede og udvalgte hoteller i New York med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti.

The Big Apple - byen der aldrig sover

Empire State Building. Frihedsgudinden. Times Square. Seværdigheder som giver New York en topplacering på listen over verdens bedste rejsemål. Men byen har meget mere at byde på. Den er således et af verdens vigtigste centre for gastronomi og shopping, kunst og kultur, samt ikke mindst natteliv - denne trendsættende metropol har det hele. Og du kan nå hertil på mindre end en syv timers flyvning fra London - ideelt, hvis du ønsker at tage på en kort ferie i New York. 

Det er ikke uden grund, at New York City kaldes for "byen, der aldrig sover." Du vil med andre ord aldrig løbe tør for ting at se eller opleve på en rejse til New York. Læg nakken tilbage for at se solen spejle sig i Chrysler-bygningen fra Gatsby-æraen, gør store øjne på livlige Times Square eller fyld dine indkøbstasker på Fifth Avenue. Selv togstationen er et kunstværk. Så er der naturligvis den spektakulære skyline, som du kan betragte fra de arkitektoniske perler - Empire State og Frihedsgudinden.

Nyd byens grønne oaser

Trods sine mange tilbud til turister, har New York også masser af autentisk lokalliv og grønne, afslappende oaser. Søger du bare en smule væk fra alfarvej, vil du således opleve at folkemængderne tynder ud og gaderne bliver grønnere. I hippe kvarterer som SoHo, Chelsea og Greenwich Village ligger cupcake-cafeer, cocktailbarer og tjekkede butikker side om side. Og lige i midten af byen finder du den kolossale Central Park - et fredfyldt tilflugtsted fra Manhattans betonjungle.

>> Læs også om rejser til San Francisco
>> Læs også om rejser til Miami

Hoteller i New York

Populære hoteller i New York

USA, New York
9,3
Fabelagtigt
1075 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
USA, New York
9,7
Fabelagtigt
142 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
USA, New York
9,1
Fabelagtigt
586 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 1 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 km
  • Internetadgang/Wi-Fi

Mad og drikke

New York City har en mangfoldig og rig gastronomi, der er påvirket af de mange etniske og kulturelle grupper, som udgør byens befolkning; der er næsten ikke det lands eller den kulturs køkken, du ikke kan finde i den amerikanske metropol. Men samtidig byder byen på alle de klassiske amerikanske retter, såsom burgere, amerikansk apple pie og masser af amerikansk soda og milkshake. Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, som du kan smage på, når du er på ferie i New York. God appetit og god rejse!

Hot dogs

Hotdogs - også kendt som frankfurter - er ligeså allestedsnærværende i New York City som byens ikoniske gule taxier og er blevet en slags gastronomisk vartegn for den aldrig sovende metropol. Der er historisk enighed om, at hotdog´en kom til USA fra Tyskland sammen med de tyske emigranter - og siden blev det en populær fastfood-spise blandt den amerikanske arbejderklasse, der som regel indtog den ved en af de mange pølseboder på gaden; sådan som det også fra 1920´erne blev almindeligt i Danmark, da den nye, nu amerikanske, hotdog-tradition havde bevæget sig tilbage over Atlanten.

I dag er hotdog´en stadig populær og du kan stadig finde pølseboder med hotdos på mange gadehjørner i New York City, hvor du kan prøve de lokale versioner med coleslaw og sauerkraut eller chili og oliven. Hvis du vil prøve at spise en hotdog i historiske omgivelser, bør du tage en tur til Brooklyn, på hjørnet af Surf og Stillwell Avenues på Coney Island, og besøge den originale hotdog-restuarant Nathan's Famous, der blev åbnet i 1916 af tyskfødte Nathan Handwerker sammen med hans kone Ida Handwerker og nu udgør en landsdækkende og international hotdog-kæde.

Kylling og vafler

Stegt kylling serveret ovenpå vafler til morgenmad er en kombination, der kan virke mærkværdig på os nordboere - men  hvis du vil prøve en rigtig New Yorker-specialitet, så er denne én af dem. Den tidligste kylling- og vaffel-restaurant opstod i Pennsylvania, men en New Yorker-version af retten så dagens lys på Wells Supper Club i Harlem i midten af 1900'erne. Selv om restauranten ikke længere eksisterer, så lever retten selv i bedste velgående i byen.

Ostekage

New York Citys version af den berømte cheesecake er kendt for sin enkelhed og lækre konsistens: flødeost, fløde, æg og sukker går op i en højere enhed, som kan nydes overalt i byen, selv om det mest ikoniske sted at indtage en cheesecake i New York City formentlig findes på familie-restauranten Junior's Cheesecake, som ligger på hjørnet af DeKalb Avenue i Brooklyn. Restauranten åbnede i 1950 og har siden brugt den samme opskrift på deres version af cheesecake i hele tre generationer. En kultfavoritet hos de lokale new yorkere - og i dag også hos mange tilbagevendende turister.

Manhatten cocktail

Manhatten cocktail er en af fem cocktails, der stammer fra New York Citys gamle kvarterer - og samtidig en af de mest kendte og historiske cocktails, med rødder helt tilbage til 1800-tallet. Cocktailen består af whisky, rød, sød vermouth og et stænk angostura bitter. Mens det traditionelle valg af whisky er rye whiskey, bruges også andre whiskey-typer, såsom canadisk whisky, bourbon, blandet whisky og Tennessee-whisky. Cocktailen bliver normalt omrørt, derefter hældt op i et cocktailglas og til sidst garneret med et Maraschino-kirsebær.

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om New York, såsom byens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din rejse til New York. Der tages forbehold for faktuele fejl. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

New York City, beliggende på den sydlige spids af delstaten New York i det nordøstlige hjørne af landet, er USA´s mest befolkede by med 8,2 millioner indbyggere og verdens største byområde målt på dens urbane landmasse. Den er også en af verdens mest befolkede megabyer med over 20 millioner indbyggere i dens metropole område.

Byens placering ved udmundingen af Hudson-floden, der strømmer ind i en naturligt beskyttet havn og derefter ud i Atlanterhavet, har medvirket til, at byen er vokset som en vigtig havneby og er blevet et globalt centrum for handel gennem historien. Det meste af New York City er bygget på de tre øer Long Island, Manhattan og Staten Island.

Klima og vejr

Ifølge Köppens klima-klassifikation har den centrale del af New York City et fugtigt subtropisk klima - og er dermed den nordligste af de nordamerikanske byer, som er kategoriseret som et subtropisk klima - mens forstæderne mod nord og vest ligger i overgangszonen mellem fugtigt subtropisk og fugtigt kontinentalt klima.

Vintrene er kolde og fugtige, men Atlanterhavet og den delvise afskærmning fra koldere luftlag, som ydes af bjergkæden Appalacherne, holder byen varmere om vinteren end de nordamerikanske byer, som ligger på samme eller mindre breddegrader, såsom Pittsburgh, Cincinnati og Indianapolis. Den daglige gennemsnitstemperatur i januar og februar, årets koldeste måneder, er 2 grader, men generelt svinger temperaturen om vinteren meget og varierer fra -12 til +16 i løbet af vinterperioden.

Forår og efterår er endnu mere uforudsigelige og kan variere fra kølige til varme, selv om de normalt er milde med lav luftfugtighed. Gennemsnitstemperaturen i april er 11 grader, mens den i maj er 16 grader. 

Somrene er typisk varme og fugtige, med en daglig gennemsnitstemperatur på 25 grader i juli og 24 i august, efterfulgt af juni med en gennemsnitstemperatur på 22 grader. Dagtemperaturen overskrider i gennemsnit 32 grader 17 dage hver sommer og nogle år overstiger den 38 grader.

Transport

Metro 

New York City har et omfattende og komplekst transportsystem, som inkluderer det legendariske New York City Subway-system, der er det største metro- og tog-system i verden, målt på antallet af stationer i drift (hele 472 stationer) og længden af ruter. Næsten alle New Yorks undergrundssystemer er åbne 24 timer i døgnet i modsætning til metro-systemerne i de fleste andre globale storbyer. 

New York City Subway er også det travleste metro-system i den vestlige verden med 1,76 milliarder ture om året, mens hovedstationen, Grand Central Terminal, er verdens største banegård målt på antallet af spor.

Busser

New Yorks offentlige bus-system er det største i Nordamerika, og byens vigtigste bus-terminal, Port Authority Bus Terminal, servicerer dagligt mere end 7.000 busser og 200.000 pendlere, hvilket gør den til den travlste busstation i verden.

Taxaer

New York City er berømt for deres 12.000 gule taxaer, som er blevet en slags vartegn for byen og som optræder i utallige film, hvor New Yorks gadebillede har ageret kulisse.

Men i virkeligheden kommer taxaerne i byen nu i to farver: gul og grøn. De gule taxaer har lov til at hente passagerer overalt i de fem bydele. De nyere, æblegrønne taxaer (der almindeligvis kaldes "boro-taxaer") har derimod kun lov til at hente passagerer i Upper Manhattan, Bronx, Brooklyn, Queens (med undtagelse af LaGuardia Airport og John F. Kennedy International Airport) og Staten Island.

Lufthavne

New York Citys luftrum er det travleste i USA og et af de travleste i verden. Byen har tre store internationale lufthavne i det metropole område, som omfatter John F. Kennedy International Airport, Newark Liberty International Airport og LaGuardia Airport, der tilsammen har 130,5 millioner passagerer om året.

Både John F. Kennedy International Airport og Newark Liberty International Airport er blandt de fire mest benyttede lufthavne i USA for internationale passagerer.

 

 

 

Rejser til USA

Læs mere om USA og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til USA her