Distrikt Hotel New York City

Officiel kategori

Escapeaways kategori

7,9
Godt
841 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

New York er byen, som aldrig sover - men vi er jo alle menneskelige, og efter en lang dag fuld af oplevelser i "The Big Apple", kan det være skønt at trække sig tilbage til et sted, hvor du kan lukke byens lyde og lys ude for en tid og i stedet koncentrere dig om at få en god nats søvn i en dejlig seng. Distrikt Hotel New York City tilbyder lige præcis det - en oase midt i byens pragtfulde kaos. 

På en storbyferie i New York er hotellets beliggenhed yderst vigtig, for der er så uendelig meget at se, og du skal ikke spilde dyrebar tid på transport. Distrikt Hotel New York City ligger blot to blokke fra Times Square - det vil sige, at efter blot to minutters gang befinder du dig midt i New Yorks epicentrum. Og hvilket centrum, siger jeg bare. Jeg kan nemt huske første gang, jeg gik på Broadway netop her, fra Columbus Circle ved Central Parks sydvestlige hjørne ned til 42:e gade, hvor Times Square befinder sig. At stå der - omringet af skyskrabere, neonfarvede reklamesøjler, hundredevis af fotograferende turister og taxaernes evindelige dytten, var næsten en ud-af-kroppen-oplevelse for en provinsbypige som mig. "Står jeg virkelig her, eller er jeg med i en film?" Distrikt Hotel New York City åbnede i 2010, så det er et moderne hotel med 32 etager. Værelserne er fordelt fire og fire på hver etage, så der er ingen løben på gangene. Hotellet tilbyder ikke ophold med morgenmad, men der er en hyggelig loungebar, hvor du kan købe både morgenmad, frokost og lette retter til middag, hvis fødderne er for trætte til at udforske lokalområdets mange muligheder. Loungebaren er åben fra kl. 7-23. 

Midt i smørhullet og tæt på alt

Midtown, Tribeca, SoHo, Harlem, Brooklyn, Central Park och Financial District… når du bor på Distrikt Hotel New York City kan du opleve alle New Yorks spændende kvarterer, for hotellets arkitekt har valgt sin inspiration til både arkitektur og design fra alle New Yorks mange områder. Men hvis du får lyst til at forlade hotellet for at opleve den ægte vare, er det ikke noget problem, for du bor tæt på den kollektive trafik, og New Yorks metrosystem har hele 36 linier og 472 stationer (jeg anbefaler dig at medbringe et par gode sko, for du kan ikke undgå at skulle gå meget i en by som denne). Distrikt Hotel New York City ligger også tæt på Port Authority, hvor flybussen ankommer og afgår - så lettere bliver det ikke!

Byen som aldrig sover

Uanset hvilke interesser du har, vil en rejse til New York kunne opfylde dem alle. Elsker du at shoppe? Så tag ned til SoHo med de unikke småbutikker eller til 5th Avenue, hvis du går efter luksusmærker, eller hvad med at besøge de store og kendte stormagasiner Macy's og Bloomingdales. Eller går du mere efter kunst og kultur? New York har et hav af museer og gallerier, og blandt de mest berømte kan jeg nævne The Met (Metropolitan Museum of Art), MoMa (Museum of Modern Art) og The American Museum of Natural History. Vil du vide mere om New Yorks - og Amerikas - historie? Så tag færgen ud til Ellis Island, øen, som alle de mange immigranter ankom til i 1800-tallet. Er du en foodie? Så kan jeg kun sige: Velkommen til paradis! New York er en smeltedigel af kulturer og etnicitet, og det afspejler sig også i den mad, som tilbydes - her finder du alt! Besøg Chelsea Market, test de mange hamburgere eller slå dig ned på en af de hippe helsecaféer. Elsker du naturen? Ja så er New York måske ikke lige dit førstevalg til en rejse - men hvis du nu alligevel er her og har brug for en pause fra storbyjunglen, tilbyder den 240 ha store Central Park en grøn oase midt på Manhattan. 

Derfor skal du vælge Distrikt Hotel New York City

  • Fordi du gerne vil bo midt i smørhullet
  • Fordi god og personlig service er vigtig for dig
  • Fordi hotellets beliggenhed er det vigtigste på din storbyferie
  • Fordi du gerne vil bo bekvemt 
  • Fordi du vil have mulighed for at begynde eller afslutte dagen i hotellets loungebar

Godt at vide om Distrikt Hotel New York City

Distrikt Hotel New York City tilbyder ophold i lydisolerede værelser, men i en by som New York kan man ikke lukke alle lyde ude - byen sover som sagt aldrig - så du må være indstillet på et vist støjniveau. 

Hotellet har kun 4 værelser på hver etage, så du har ikke nødig at frygte larm fra gangen.

Hotellet tilbyder ophold uden måltider - men der er en lille loungebar, hvor du kan købe morgenmad. 

Hvis du bestiller et tre- eller firesengsværelse, får du et værelse med to dobbeltsenge.

Derfor skal du vælge Distrikt Hotel New York City

  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Hoteltype

Kort og afstande

  • Central Park - ca. 2 km 
  • Times Square - ca. 750 m 
  • Metropolitan Museum of Art (The Met) - ca. 4 km 
  • Museum of Modern Art (MoMA) - ca. 2 km
  • Empire State Building - ca. 1 km 
  • One World Trade Center - ca. 6 km 
  • Brooklyn Bridge - ca. 6 km
  • Madison Square Garden - ca. 1 km 
  • Central Park ZOO - ca. 3 km
  • Rockefeller Center - ca. 2 km
  • 5th Avenue - ca. 3 km 
  • John F. Kennedy International Airport (JFK) - ca. 25 km    
  • Newark Liberty International Airport (EWR) - ca. 27 km
  • LaGuardia (LGA) - ca. 15 km 

Distrikt Hotel New York City har i alt 155 værelser, som er fordelt fire og fire på de forskellige etager. Værelserne, som er indrettet i klassisk stil, har forskellig størrelse (17-22 m2) og forskellig udsigt. De har faciliteter som aircondition, smart TV, telefon, Bluetooth docking station med radio og vækkeur, værdiboks, gratis wi-fi, minikøleskab samt badeværelse med hårtørrer og badekåbe. Værelserne har queen-, king- eller to dobbeltsenge.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Distrikt Hotel New York City. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

342 West 40th Street
10018 New York

Koordinater

Latitude: 40.7569
Longitude: -73.9933

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

USA, New York
9,6
Fabelagtigt
829 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Afstand til centrum: ca. 1 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
USA, New York
8,4
Meget godt
1512 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 4 km
  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
USA, New York
8,9
Meget godt
919 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Afstand til centrum: ca. 2 km
  • Internetadgang/Wi-Fi